Trafik i Børnehøjde – projektet ’Elever som trafikeksperter’, møde 2
Fra Annette Poulsen
Relateret medie
Mange der arbejder med trafik omkring skoler, kan formodentlig genkende problemet med, at skoler ofte er vanskelige at engagere i arbejdet med at forbedre trafikken. Mange skoleledere har et ønske om, at teknisk forvaltning’ bygger problemerne væk’.
IDA trafik og byplan har inviteret Casper Wulff fra RawMobility og Johan Heichelmann, ejer og mobilitetskonsulent fra virksomheden Trafik i Børnehøjde til at give os et indblik i, hvordan vi kan engagere skoler i arbejdet med trafik gennem elevinddragelse, og hvordan videoanalyse med tracking kan benyttes i kombination.
På dette webinar nr. 2 vil Trafik i Børnehøjde og Raw Mobility ud fra det igangværende projekt ’Elever som trafikeksperter’ komme med eksempler på:
- Hvordan Trafik i Børnehøjde har arbejdet med at løse trafikproblemer omkring skoler ved at inddrage skolens elever i kortlægning, ideudvikling og afprøvning af løsningerne
- Hvordan Raw Mobilitys videoanalyser kan anvendes til at dokumentere effekt og som supplement til elevernes kortlægning
- Hvordan skoler kan tage mere ansvar for trafikken omkring skolen ved at inddrage elever
- Hvordan projektet kan bidrage til at flere elever vælger en karriere som ingeniør ved at der sættes særligt fokus en trafikingeniørs arbejde
På webinaret præsenteres en metode og et projekt, der engagerer skolen til at tage ansvar for at forbedre trafikken og få flere børn til at komme aktivt til skole.
Udover at fortælle om forskellige trafikprojekter på skoler, vil Trafik i Børnehøjde også fortælle om deres helt nye undervisningsmateriale, der skal få flere skoler til at arbejde med trafik og adfærdsløsninger omkring skolerne – enten på egen hånd eller med inspiration og sparring fra en medarbejder i teknisk forvaltning. Dette er en måde at engagere skolen på og samtidig lette samarbejdet med forvaltningen.
Eleverne skal arbejde med forskellige scienceopgaver, der har inspiration fra trafikingeniørfaget.
Raw Mobility vil fortælle om de videoanalyser, de har udført på fem skoler indtil videre.
Videoanalyserne er udført før og efter tiltagene er igangsat på skolerne og kan på den måde være med til at vurdere effekten af tiltagene. Raw Mobility præsenterer hvordan videoanalyser kan anvendes som metode mere generelt.
Det første onlinemøde blev afholdt den 5. marts 2025, og det kan ses her: Trafik i børnehøjde - møde 1 - IDA Play
Ved at høre begge indlæg vil du få inspiration til, hvordan du kan arbejde med at skabe mere sikre og trygge skoleveje ved at inddrage elever, og hvilke muligheder kommunerne kan anvende i dette arbejde – herunder fokus på adfærdsændringer dokumentation for effekt.
Der tages udgangspunkt i virksomheden Trafik i Børnehøjdes helhedsorienterede tilgang, hvor der i samme projekt fokuseres på at løse udfordringer ved skolerne gennem adfærds- og undervisningstiltag samt fysiske afprøvninger. Der arbejdes med afprøvninger af fysiske tiltag i forsøgsperioder. Forsøget kan vise, om det er muligt at erstatte større fysiske løsninger med mindre fysiske løsninger i kombination med adfærds- og undervisningstiltag. Hvis der er behov for større fysiske løsninger, vil et forsøg styrke argumenterne for et senere permanent fysisk anlæg - og bidrage til kvalitetssikring.
Program:
- 14:45 Der gives adgang til venterummet på Zoom
- 15:00-15:05 Introduktion ved Johan Heichelmann – onlinemødets forløb og tema
- 15:05-15:25 Præsentation af fondsprojektet ‘Elever som trafikeksperter’ med eksempler fra konkrete skoler. Kort beskrivelse af nyt undervisningsmateriale, der skal engagere skoler i at arbejde med trafik / Ved Johan Heichelmann
- 15:25-15:35 Break out med dialog med deltagerne – Hvordan kan skolerne engageres i trafik
- 15:35-15:55 Præsentation af videoanalyse ved projektets skoler og videoanalyse som metode. / Ved Casper Wulff, Raw Mobility
- 15:55-16:05 Hvad har inspireret dig ved indlægget? Dialog med Johan Heichelmann
- 16:05-16:15 Opsamling på den inspiration du har fået - hvis du vil vide mere, online møde nr. 3 og afrunding
- 16:15 Tak for i dag.
Udbytte af onlinemødet:
På onlinemødet får du indblik i hvordan der skabes mere sikre og trygge skoleveje ved at inddrage elevers viden og kompetencer. Herunder ideer til hvordan du kan få flere elever til at cykle og gå i skole med fokus på adfærdsændringer, samt hvordan videoanalyser kan anvendes til at vurdere effekterne af tiltagene og som metode mere generelt.
Der vil desuden være mulighed for at få svar på nogle af de spørgsmål, du måtte have om, hvordan man kan arbejde med at skabe mere trygge og sikre skoleveje samt ikke mindst vidensdele med andre interesserede deltagere på onlinemødet.
Om foredragsholderne:
Johan Heichelmann er uddannet folkeskolelærer og Cand.scient.soc .
Efter ansættelse ved to skoler i Københavnsområdet har han fire års erfaring fra Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, hvor han bl.a. var projektleder på programmet ’Sikre skoleveje’.
Fra 2013 har han været virksomhedsejer i ”Trafik i Børnehøjde”. Virksomheden har specifik erfaring med at udvikle adfærdstiltag i kombination med fysiske afprøvninger omkring skoler i samarbejde med elever.
Casper Direktør i RAW Mobilty, uddannet ingeniør, og en erfaren trafikplanlægger, der gennem mange år har arbejdet med planlægning og design af cykelfremme. Casper har foruden mange skolevejsanalyser også de seneste år arbejdet en del med adfærdstilpasset design.
Kontakt:
Spørgsmål til arrangement kan stilles til Søren Brønchenburg og Lene Wagner Hartmann fra bestyrelsen i IDA Trafik og Byplan.
- Tags
-